publicerad: 2015
vingben
ving|ben
substantiv
~et; pl. ~ vinge ben 1
| Singular | |
|---|---|
| ett vingben | obestämd form |
| ett vingbens | obestämd form genitiv |
| vingbenet | bestämd form |
| vingbenets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vingben | obestämd form |
| vingbens | obestämd form genitiv |
| vingbenen | bestämd form |
| vingbenens | bestämd form genitiv |


