publicerad: 2015
vinodlare
vin|odl·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑odlarna 1vin odlare
| Singular | |
|---|---|
| en vinodlare | obestämd form |
| en vinodlares | obestämd form genitiv |
| vinodlaren | bestämd form |
| vinodlarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vinodlare | obestämd form |
| vinodlares | obestämd form genitiv |
| vinodlarna | bestämd form |
| vinodlarnas | bestämd form genitiv |


