publicerad: 2015
vägval
väg|val
substantiv
~et; pl. ~ • ofta bildl.: partiet står inför ett viktigt vägval
| Singular | |
|---|---|
| ett vägval | obestämd form |
| ett vägvals | obestämd form genitiv |
| vägvalet | bestämd form |
| vägvalets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vägval | obestämd form |
| vägvals | obestämd form genitiv |
| vägvalen | bestämd form |
| vägvalens | bestämd form genitiv |


