publicerad: 2015
värdebevis
värde|be·vis
substantiv
~et; pl. ~ • till bevis 2 värde 1
| Singular | |
|---|---|
| ett värdebevis | obestämd form |
| ett värdebevis | obestämd form genitiv |
| värdebeviset | bestämd form |
| värdebevisets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| värdebevis | obestämd form |
| värdebevis | obestämd form genitiv |
| värdebevisen | bestämd form |
| värdebevisens | bestämd form genitiv |


