publicerad: 2015
yrkesofficer
yrk·es|of·fic·er
substantiv
~en; som pl. anv. ~are, best. pl. ~arna • till yrke 2 officer
| Singular | |
|---|---|
| en yrkesofficer | obestämd form |
| en yrkesofficers | obestämd form genitiv |
| yrkesofficeren | bestämd form |
| yrkesofficerens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| yrkesofficerare | obestämd form |
| yrkesofficerares | obestämd form genitiv |
| yrkesofficerarna | bestämd form |
| yrkesofficerarnas | bestämd form genitiv |


