publicerad: 2015
yrväder
yr|väder
substantiv
‑vädret; pl. ~, best. pl. ‑vädren • äv. bildl. livlig person
| Singular | |
|---|---|
| ett yrväder | obestämd form |
| ett yrväders | obestämd form genitiv |
| yrvädret | bestämd form |
| yrvädrets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| yrväder | obestämd form |
| yrväders | obestämd form genitiv |
| yrvädren | bestämd form |
| yrvädrens | bestämd form genitiv |


