publicerad: 2015
ämbetsbevis
ämbets|be·vis
substantiv
~et; pl. ~ • ⟨finl.⟩ personbevis; till bevis 2
Singular | |
---|---|
ett ämbetsbevis | obestämd form |
ett ämbetsbevis | obestämd form genitiv |
ämbetsbeviset | bestämd form |
ämbetsbevisets | bestämd form genitiv |
Plural | |
ämbetsbevis | obestämd form |
ämbetsbevis | obestämd form genitiv |
ämbetsbevisen | bestämd form |
ämbetsbevisens | bestämd form genitiv |