publicerad: 2015
ämbetsman
ämbets|man
substantiv
~nen; pl. ‑män, best. pl. ‑männen ämbete 1man 1
| Singular | |
|---|---|
| en ämbetsman | obestämd form |
| en ämbetsmans | obestämd form genitiv |
| ämbetsmannen | bestämd form |
| ämbetsmannens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ämbetsmän | obestämd form |
| ämbetsmäns | obestämd form genitiv |
| ämbetsmännen | bestämd form |
| ämbetsmännens | bestämd form genitiv |


