publicerad: 2015
ämbetsplikt
ämbets|plikt
substantiv
~en ~er ämbete plikt 1
| Singular | |
|---|---|
| en ämbetsplikt | obestämd form |
| en ämbetsplikts | obestämd form genitiv |
| ämbetsplikten | bestämd form |
| ämbetspliktens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ämbetsplikter | obestämd form |
| ämbetsplikters | obestämd form genitiv |
| ämbetsplikterna | bestämd form |
| ämbetsplikternas | bestämd form genitiv |


