publicerad: 2015
ämneskunskap
ämn·es|kun·skap
substantiv
~en ~er • mest i pl. ämne 4 kunskap
| Singular | |
|---|---|
| en ämneskunskap | obestämd form |
| en ämneskunskaps | obestämd form genitiv |
| ämneskunskapen | bestämd form |
| ämneskunskapens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ämneskunskaper | obestämd form |
| ämneskunskapers | obestämd form genitiv |
| ämneskunskaperna | bestämd form |
| ämneskunskapernas | bestämd form genitiv |


