publicerad: 2015
öronläkare
ör·on|läk·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑läkarna öra läkare
| Singular | |
|---|---|
| en öronläkare | obestämd form |
| en öronläkares | obestämd form genitiv |
| öronläkaren | bestämd form |
| öronläkarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| öronläkare | obestämd form |
| öronläkares | obestämd form genitiv |
| öronläkarna | bestämd form |
| öronläkarnas | bestämd form genitiv |


