publicerad: 2015
öronmanet
ör·on|man·et
substantiv
~en ~er
| Singular | |
|---|---|
| en öronmanet | obestämd form |
| en öronmanets | obestämd form genitiv |
| öronmaneten | bestämd form |
| öronmanetens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| öronmaneter | obestämd form |
| öronmaneters | obestämd form genitiv |
| öronmaneterna | bestämd form |
| öronmaneternas | bestämd form genitiv |


