publicerad: 2015
överintendent
över|in·tend·ent
substantiv
~en ~er 1över 2 intendent 1
| Singular | |
|---|---|
| en överintendent | obestämd form |
| en överintendents | obestämd form genitiv |
| överintendenten | bestämd form |
| överintendentens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| överintendenter | obestämd form |
| överintendenters | obestämd form genitiv |
| överintendenterna | bestämd form |
| överintendenternas | bestämd form genitiv |


