publicerad: 2015
överrumpling
över|rumpl·ing
substantiv
~en ~ar överrumpla
| Singular | |
|---|---|
| en överrumpling | obestämd form |
| en överrumplings | obestämd form genitiv |
| överrumplingen | bestämd form |
| överrumplingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| överrumplingar | obestämd form |
| överrumplingars | obestämd form genitiv |
| överrumplingarna | bestämd form |
| överrumplingarnas | bestämd form genitiv |


