publicerad: 2015
ämbetsbevis
ämbets|be·vis
substantiv
~et; pl. ~ • ⟨finl.⟩ personbevis; till bevis 2
| Singular | |
|---|---|
| ett ämbetsbevis | obestämd form |
| ett ämbetsbevis | obestämd form genitiv |
| ämbetsbeviset | bestämd form |
| ämbetsbevisets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ämbetsbevis | obestämd form |
| ämbetsbevis | obestämd form genitiv |
| ämbetsbevisen | bestämd form |
| ämbetsbevisens | bestämd form genitiv |


