publicerad: 2015
beblandelse
be·bland·else
substantiv
~n ~r • ⟨nedsätt.⟩ beblanda
| Singular | |
|---|---|
| en beblandelse | obestämd form |
| en beblandelses | obestämd form genitiv |
| beblandelsen | bestämd form |
| beblandelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| beblandelser | obestämd form |
| beblandelsers | obestämd form genitiv |
| beblandelserna | bestämd form |
| beblandelsernas | bestämd form genitiv |


