publicerad: 2015
befallningsman
be·fall·nings|man
substantiv
~nen; pl. ‑män, best. pl. ‑männen • i äldre tid: länsman; fogde
| Singular | |
|---|---|
| en befallningsman | obestämd form |
| en befallningsmans | obestämd form genitiv |
| befallningsmannen | bestämd form |
| befallningsmannens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| befallningsmän | obestämd form |
| befallningsmäns | obestämd form genitiv |
| befallningsmännen | bestämd form |
| befallningsmännens | bestämd form genitiv |


