publicerad: 2015
deduktion
de·dukt·ion
substantiv
~en ~er • till deducera
| Singular | |
|---|---|
| en deduktion | obestämd form |
| en deduktions | obestämd form genitiv |
| deduktionen | bestämd form |
| deduktionens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| deduktioner | obestämd form |
| deduktioners | obestämd form genitiv |
| deduktionerna | bestämd form |
| deduktionernas | bestämd form genitiv |


