publicerad: 2015
desarmering
des·arm·er·ing
substantiv
~en ~ar desarmera
| Singular | |
|---|---|
| en desarmering | obestämd form |
| en desarmerings | obestämd form genitiv |
| desarmeringen | bestämd form |
| desarmeringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| desarmeringar | obestämd form |
| desarmeringars | obestämd form genitiv |
| desarmeringarna | bestämd form |
| desarmeringarnas | bestämd form genitiv |


