publicerad: 2015
drulle
drulle
substantiv
~n drullar • ⟨vard.⟩ drummel
| Singular | |
|---|---|
| en drulle | obestämd form |
| en drulles | obestämd form genitiv |
| drullen | bestämd form |
| drullens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| drullar | obestämd form |
| drullars | obestämd form genitiv |
| drullarna | bestämd form |
| drullarnas | bestämd form genitiv |


