publicerad: 2015
förläggare
för·lägg·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. förläggarna • till förlägga 3
| Singular | |
|---|---|
| en förläggare | obestämd form |
| en förläggares | obestämd form genitiv |
| förläggaren | bestämd form |
| förläggarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förläggare | obestämd form |
| förläggares | obestämd form genitiv |
| förläggarna | bestämd form |
| förläggarnas | bestämd form genitiv |


