publicerad: 2015
förräderi
för·räd·eri
[‑eri´]
substantiv
~et ~er • till förråda
| Singular | |
|---|---|
| ett förräderi | obestämd form |
| ett förräderis | obestämd form genitiv |
| förräderiet | bestämd form |
| förräderiets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förräderier | obestämd form |
| förräderiers | obestämd form genitiv |
| förräderierna | bestämd form |
| förräderiernas | bestämd form genitiv |


