publicerad: 2015
försening
för·sen·ing
substantiv
~en ~ar 1sen
| Singular | |
|---|---|
| en försening | obestämd form |
| en försenings | obestämd form genitiv |
| förseningen | bestämd form |
| förseningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förseningar | obestämd form |
| förseningars | obestämd form genitiv |
| förseningarna | bestämd form |
| förseningarnas | bestämd form genitiv |


