publicerad: 2015
förtimring
för·timr·ing
substantiv
~en ~ar • stomme i träfartyg; stödkonstruktion i trä i gruva
| Singular | |
|---|---|
| en förtimring | obestämd form |
| en förtimrings | obestämd form genitiv |
| förtimringen | bestämd form |
| förtimringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förtimringar | obestämd form |
| förtimringars | obestämd form genitiv |
| förtimringarna | bestämd form |
| förtimringarnas | bestämd form genitiv |


