publicerad: 2015
förtopp
för|topp
[fö`r‑]
substantiv
~en ~ar • på fockmast; till 4för
| Singular | |
|---|---|
| en förtopp | obestämd form |
| en förtopps | obestämd form genitiv |
| förtoppen | bestämd form |
| förtoppens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förtoppar | obestämd form |
| förtoppars | obestämd form genitiv |
| förtopparna | bestämd form |
| förtopparnas | bestämd form genitiv |


