publicerad: 2015
förvållande
för·våll·ande
substantiv
~t • genom eget förvållande
| Singular | |
|---|---|
| ett förvållande | obestämd form |
| ett förvållandes | obestämd form genitiv |
| förvållandet | bestämd form |
| förvållandets | bestämd form genitiv |


