publicerad: 2015
framfall
fram|fall
substantiv
~et; pl. ~ • t.ex. av livmodern
| Singular | |
|---|---|
| ett framfall | obestämd form |
| ett framfalls | obestämd form genitiv |
| framfallet | bestämd form |
| framfallets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| framfall | obestämd form |
| framfalls | obestämd form genitiv |
| framfallen | bestämd form |
| framfallens | bestämd form genitiv |


