publicerad: 2015
generalorder
gen·er·al|order
substantiv
~n; pl. ~ general- order 1
| Singular | |
|---|---|
| en generalorder | obestämd form |
| en generalorders | obestämd form genitiv |
| generalordern | bestämd form |
| generalorderns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| generalorder | obestämd form |
| generalorders | obestämd form genitiv |
| generalorderna | bestämd form |
| generalordernas | bestämd form genitiv |


