publicerad: 2015
imperator
im·per·at·or
[‑a´t‑]
substantiv
~n ~er [‑o´r‑] • kejsare särsk. i det forntida Rom
| Singular | |
|---|---|
| en imperator | obestämd form |
| en imperators | obestämd form genitiv |
| imperatorn | bestämd form |
| imperatorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| imperatorer | obestämd form |
| imperatorers | obestämd form genitiv |
| imperatorerna | bestämd form |
| imperatorernas | bestämd form genitiv |


