publicerad: 2015
imperativform
im·per·at·iv|form
substantiv
~en ~er • till 1imperativ 2form 1
Singular | |
---|---|
en imperativform | obestämd form |
en imperativforms | obestämd form genitiv |
imperativformen | bestämd form |
imperativformens | bestämd form genitiv |
Plural | |
imperativformer | obestämd form |
imperativformers | obestämd form genitiv |
imperativformerna | bestämd form |
imperativformernas | bestämd form genitiv |