publicerad: 2015
inseende
in|se·ende
substantiv
~t • kontroll: ha inseende över ngt
| Singular | |
|---|---|
| ett inseende | obestämd form |
| ett inseendes | obestämd form genitiv |
| inseendet | bestämd form |
| inseendets | bestämd form genitiv |


