publicerad: 2015
interpellation
inter·pell·at·ion
substantiv
~en ~er • till interpellera
| Singular | |
|---|---|
| en interpellation | obestämd form |
| en interpellations | obestämd form genitiv |
| interpellationen | bestämd form |
| interpellationens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| interpellationer | obestämd form |
| interpellationers | obestämd form genitiv |
| interpellationerna | bestämd form |
| interpellationernas | bestämd form genitiv |


