publicerad: 2015
kiropraktor
kiro·prakt·or
[‑prak`t‑]
substantiv
~n ~er [‑o´r‑] • utövare av kiropraktik
| Singular | |
|---|---|
| en kiropraktor | obestämd form |
| en kiropraktors | obestämd form genitiv |
| kiropraktorn | bestämd form |
| kiropraktorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kiropraktorer | obestämd form |
| kiropraktorers | obestämd form genitiv |
| kiropraktorerna | bestämd form |
| kiropraktorernas | bestämd form genitiv |


