publicerad: 2015
knödel
knödel
[knö´del]
substantiv
~n knödlar • klimp i tysk matlagning
| Singular | |
|---|---|
| en knödel | obestämd form |
| en knödels | obestämd form genitiv |
| knödeln | bestämd form |
| knödelns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| knödlar | obestämd form |
| knödlars | obestämd form genitiv |
| knödlarna | bestämd form |
| knödlarnas | bestämd form genitiv |


