publicerad: 2015
komplikation
kom·plik·at·ion
substantiv
~en ~er • förveckling, svårighet; spec. tillstötande sjukdom
| Singular | |
|---|---|
| en komplikation | obestämd form |
| en komplikations | obestämd form genitiv |
| komplikationen | bestämd form |
| komplikationens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| komplikationer | obestämd form |
| komplikationers | obestämd form genitiv |
| komplikationerna | bestämd form |
| komplikationernas | bestämd form genitiv |


