publicerad: 2015
komplimang
kom·pli·mang
[‑maŋ´]
substantiv
~en ~er • artighetsbetygelse, smickrande lovord; jfr komplimentera
| Singular | |
|---|---|
| en komplimang | obestämd form |
| en komplimangs | obestämd form genitiv |
| komplimangen | bestämd form |
| komplimangens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| komplimanger | obestämd form |
| komplimangers | obestämd form genitiv |
| komplimangerna | bestämd form |
| komplimangernas | bestämd form genitiv |


