publicerad: 2015
konduktör
kon·dukt·ör
[‑ö´r]
substantiv
~en ~er • ⟨ngt åld.⟩ person som kontrollerar biljetter m.m. särsk. på tåg; jfr tågvärd
| Singular | |
|---|---|
| en konduktör | obestämd form |
| en konduktörs | obestämd form genitiv |
| konduktören | bestämd form |
| konduktörens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| konduktörer | obestämd form |
| konduktörers | obestämd form genitiv |
| konduktörerna | bestämd form |
| konduktörernas | bestämd form genitiv |


