publicerad: 2015
konfederation
kon·feder·at·ion
substantiv
~en ~er • statsförbund där det ingående staterna behåller sin suveränitet
| Singular | |
|---|---|
| en konfederation | obestämd form |
| en konfederations | obestämd form genitiv |
| konfederationen | bestämd form |
| konfederationens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| konfederationer | obestämd form |
| konfederationers | obestämd form genitiv |
| konfederationerna | bestämd form |
| konfederationernas | bestämd form genitiv |


