publicerad: 2015
kooperation
ko·op·er·at·ion
substantiv
~en ~er • samarbete; andelsrörelse
| Singular | |
|---|---|
| en kooperation | obestämd form |
| en kooperations | obestämd form genitiv |
| kooperationen | bestämd form |
| kooperationens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kooperationer | obestämd form |
| kooperationers | obestämd form genitiv |
| kooperationerna | bestämd form |
| kooperationernas | bestämd form genitiv |


