publicerad: 2015
marmorering
marm·or·er·ing
substantiv
~en ~ar marmorera
| Singular | |
|---|---|
| en marmorering | obestämd form |
| en marmorerings | obestämd form genitiv |
| marmoreringen | bestämd form |
| marmoreringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| marmoreringar | obestämd form |
| marmoreringars | obestämd form genitiv |
| marmoreringarna | bestämd form |
| marmoreringarnas | bestämd form genitiv |


