publicerad: 2015
marmorpelare
marm·or|pel·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑pelarna marmor pelare
| Singular | |
|---|---|
| en marmorpelare | obestämd form |
| en marmorpelares | obestämd form genitiv |
| marmorpelaren | bestämd form |
| marmorpelarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| marmorpelare | obestämd form |
| marmorpelares | obestämd form genitiv |
| marmorpelarna | bestämd form |
| marmorpelarnas | bestämd form genitiv |


