publicerad: 2015
medeltidsurkund
medel·tids|ur·kund
substantiv
~en ~er medeltid 1 urkund
| Singular | |
|---|---|
| en medeltidsurkund | obestämd form |
| en medeltidsurkunds | obestämd form genitiv |
| medeltidsurkunden | bestämd form |
| medeltidsurkundens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| medeltidsurkunder | obestämd form |
| medeltidsurkunders | obestämd form genitiv |
| medeltidsurkunderna | bestämd form |
| medeltidsurkundernas | bestämd form genitiv |


