publicerad: 2015
metafysiker
meta·fys·ik·er
[‑fy´s‑]
substantiv
~n; pl. ~ metafysik
| Singular | |
|---|---|
| en metafysiker | obestämd form |
| en metafysikers | obestämd form genitiv |
| metafysikern | bestämd form |
| metafysikerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| metafysiker | obestämd form |
| metafysikers | obestämd form genitiv |
| metafysikerna | bestämd form |
| metafysikernas | bestämd form genitiv |


