publicerad: 2015
moratorium
mor·at·ori·um
[‑o`ri‑ el. ‑o´ri‑]
substantiv
moratoriet moratorier • betalningsanstånd; tillfälligt stopp i ngn verksamhet
| Singular | |
|---|---|
| ett moratorium | obestämd form |
| ett moratoriums | obestämd form genitiv |
| moratoriet | bestämd form |
| moratoriets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| moratorier | obestämd form |
| moratoriers | obestämd form genitiv |
| moratorierna | bestämd form |
| moratoriernas | bestämd form genitiv |


