publicerad: 2015
normaltillstånd
norm·al|till·stånd
substantiv
~et; pl. ~ 1normal tillstånd 1
| Singular | |
|---|---|
| ett normaltillstånd | obestämd form |
| ett normaltillstånds | obestämd form genitiv |
| normaltillståndet | bestämd form |
| normaltillståndets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| normaltillstånd | obestämd form |
| normaltillstånds | obestämd form genitiv |
| normaltillstånden | bestämd form |
| normaltillståndens | bestämd form genitiv |


