publicerad: 2015
notariemeritering
not·arie|mer·it·er·ing
substantiv
~en ~ar • tingsmeritering
| Singular | |
|---|---|
| en notariemeritering | obestämd form |
| en notariemeriterings | obestämd form genitiv |
| notariemeriteringen | bestämd form |
| notariemeriteringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| notariemeriteringar | obestämd form |
| notariemeriteringars | obestämd form genitiv |
| notariemeriteringarna | bestämd form |
| notariemeriteringarnas | bestämd form genitiv |


