publicerad: 2015
omkörning
om|kör·ning
substantiv
~en ~ar • en livsfarlig omkörning i kurvan
| Singular | |
|---|---|
| en omkörning | obestämd form |
| en omkörnings | obestämd form genitiv |
| omkörningen | bestämd form |
| omkörningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| omkörningar | obestämd form |
| omkörningars | obestämd form genitiv |
| omkörningarna | bestämd form |
| omkörningarnas | bestämd form genitiv |


