publicerad: 2015
ordensbroder
ordens|broder
substantiv
~n ‑bröder • jfr bror 2
| Singular | |
|---|---|
| en ordensbroder | obestämd form |
| en ordensbroders | obestämd form genitiv |
| ordensbrodern | bestämd form |
| ordensbroderns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ordensbröder | obestämd form |
| ordensbröders | obestämd form genitiv |
| ordensbröderna | bestämd form |
| ordensbrödernas | bestämd form genitiv |


