publicerad: 2015
ordförbindelse
ord|för·bind·else
substantiv
~n ~r ord 1 förbindelse 1
| Singular | |
|---|---|
| en ordförbindelse | obestämd form |
| en ordförbindelses | obestämd form genitiv |
| ordförbindelsen | bestämd form |
| ordförbindelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ordförbindelser | obestämd form |
| ordförbindelsers | obestämd form genitiv |
| ordförbindelserna | bestämd form |
| ordförbindelsernas | bestämd form genitiv |


