publicerad: 2015
polering
pol·er·ing
substantiv
~en ~ar polera
| Singular | |
|---|---|
| en polering | obestämd form |
| en polerings | obestämd form genitiv |
| poleringen | bestämd form |
| poleringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| poleringar | obestämd form |
| poleringars | obestämd form genitiv |
| poleringarna | bestämd form |
| poleringarnas | bestämd form genitiv |


